torsdag den 15. september 2011

Sep. i haven.

Der er meget som kan gøres i haven her i starten af efteråret.
Anlægning af græsplæne.
Jeg er begyndt at anlægge lidt græsplæne hvor der har været vildnis fra vi overtog stedet, jeg har planeret jorden og har sået græs i forgårs, det er perfekt vejr til at anlæge græsplæne. Jeg har løsnet jorde og tromlet den et par gange, jorden skal være så fast at man ikke synker ned i den når man træder i den, der skal bare være et aftryk af skomønsteret i jorden.
Stedsegrønne planter rykkes.
Det er også tid til at rykke de stedsegrønne planter, jeg har nogle buskbom som skal rykkes fra et gammelt bed som skal laves om til et forårs bed med stauder som blomster hen over sommeren. Når gamle planter skal flyttes er det vigtigt at få så meget rodnet med som muligt. Og vande meget den første uge eller to også selvfølgelig mere hvis det er meget tørt efterår.
Æbler.
Så er det endeligt kommet hen til høst af æbler, en lille tommelfinger regel er, kan man tag æblet uden at hive og flå i det er det klart til høst.
Kompostbunke.
Til sidst men ikke mindst er kompostbunken den skal vendes og evt. vandes hvis den er tør. Jeg har valgt et lave et par bunker en med groft kompost, så som grene og ned klippet stauder. Den anden med fint affald fra haven, så som græs afklip og alt andet som klippet væk fra planter løbet af året. Når jeg starter med en ny bunke lægger jeg det i lag nyt have affald og et tyndt lag kompost fra en anden bunke også et lag fra bunken med groft haveaffald. Så bliver den vendt to til tre gange om året for at få den godt i gang. Jeg laver ca. 3 m3 om året i en have på 1200m2. Det er en vigtig del i hele have og køkkenhaven.

Her er lidt og tag fat i.
God fornøjelse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar